Welcome to/ Velkommen til Bo Zöllner

Updated 23rd of April 2022 - Opdateret 23/4-22

Welcome to a different homepage - As I come from Denmark, some of the poems and texts will be in danish, but many texts will also be in english.

You can also see my family and read some of my many interests I have, on this homepage. 

To ALL the people I met in USA:

Wanna say thanks to Matt and Adam of NYC. Steve, Jerry and all the others in Knox, IN. Rob in Springfield, MO. And Angelko, his sister, Mr. and Mrs. Yee, and the others I met in Portland, OR - and thx for the hospitality you all showed me, when I visitted you all in the great country of the USA.


Velkommen til en anderledes hjemmeside: - da jeg snakker med en del fra andre lande vil mange af de ting jeg skriver her også være på engelsk.

Er nu begyndt på et nyt kapitel af livet og har derfor opdateret siden. Siderne med Opskrifter vil blive opdateret en gang imellem med nye og sunde opskrifter, som de fleste vil have gavn af - God fornøjelse...

Et traume fra barndommen: (ikke for sarte sjæle)

Da jeg var 16 år og gik på efterskole, blev jeg udsat for en meget ubehagelig krænkelse af mit legeme og sind. Dette har ligget skjult inden i mig i mere end 30 år. Nu er det endelig kommet ud og jeg kan nu leve livet. Har delt min historie på facebook og deler den nu også med dig...

Er du let til gråd og tårer så lad være med at læse videre på denne forside - for her er min historie:

TABU: Et emne folk i 2018 ikke snakker om: Voksne der er blevet seksuelt misbrugt som børn, det gælder både mænd og kvinder, drenge og piger.

Jeg er en af de drenge.

I 2011 går jeg ned med stress. Efter en sygesamtale med mine to ledere og min tillidsrepræsentant, bryder jeg sammen over for min TR og fortæller hende om hændelsen i overordnede træk. Min TR fortæller mig at jeg er nødt til at fortælle det til mine ledere. Jeg nikker og vi går sammen ind på kontoret. Igen bryder jeg helt sammen og min TR for lov af mig til at fortælle om det. Herefter går det fremad. Jeg tror jeg har fået bearbejdet hændelsen, indtil jeg tænker på det. Det ligger stadig og lurer i mit sind, når jeg lukker øjnene.

Her er min historie:

Solen er gået ned udenfor. Det er mørkt i rummet. Det er påske og holder ”ferie” på skolen. Går på efterskole, i Faxe Ladeplads, på Faxehus.

Rummet har to enkeltmands senge, et sofabord i midten. I entréen er der 2 garderobeskabe med mørkegrønne døre. Døren ud til gangen er mørk. Væggene er hvide. Har en plakat af Samatha Fox hængende på den ene væg. Bor på Faxehus, Første Syd.

Overgrebene og Voldtægten foregår påsken i 1988. Jeg er 16 år.

Første nat jeg bliver udsat for overgreb af den medstuderende: Martin. Martin er også min bofælle.

Vågner ved at han ligger oven på mig. Han prøver at få fat med hans hænder på mine kønsdele. Jeg tager mine hænder ned og beskytter dem. Han trækker mine underbukser ned. Jeg siger ”Nej”. Men han fortæller mig at jeg godt kan lide det.

Jeg kan mærke hans tunge åndedræt over mig. Jeg ”fryser”. Han siger at jeg godt kan lide det.

Han siger at ingen vil tro mig. Han prøver igen at få fat på mine kønsdele, men giver op. Han skubber dynen på mig og siger at jeg ikke skal sige det til nogen. De vil alligevel ikke tro mig.

Jeg lukker mig inde i mig selv. Fortæller mig selv at det ikke er sket. Det bliver helt sort inden i mig. Jeg trækker mig ind i mig selv.

Anden nat jeg bliver udsat for overgreb er ikke min skyld... Det ved jeg i dag.

Igen mærker jeg ham ovenpå mig. Jeg vågner. Han trækker mine underbukser ned. Jeg prøver at holde dem oppe, men min krop er lammet. Han prøver at få fat på mine kønsdele igen. Igen prøver han at penetrere mig, men jeg strammer mine balder og lammes. Han bebrejder mig at jeg ikke har lyst til ham. Han prøver igen. Kan mærke hans stive lem på min krop. Han sætter sig ovenpå mig. Fortæller mig jeg skal ligge stille. Mit sind er helt sort indeni. Frosset i tiden. Det er mørkt udenfor. Trækker mig væk og ind i mit sind. Har lyst til at løbe væk. Men er lammet. Jeg rør mig ikke, siger ikke en lyd. Han prøver igen at penetrere mig. Han sprøjter sin ladning ud over min bagdel.

Han går ud af værelset. Efter et stykke tid kommer han ind igen. Jeg ligger stadig med mine underbukser nede. Han trækker dem op og lægger dynen på mig.

Jeg lukker mig inde i mig selv. Fortæller mig selv at det ikke er sket. Min hals snøre sig sammen. Jeg får ondt i brystet. Har lyst til at løbe væk. Har lyst til at flygte, men er fanget i mit sind.

En anden nat bliver jeg udsat for voldtægt – et overgreb af mit sind og krop, som ikke er min skyld, det ved jeg i dag – November 2017.

Vågner ved at han ligger oven på mig. Han trækker mine underbukser ned. Han prøver at befamle mine nedre dele, men jeg beskytter dem med mine hænder igen. Kan mærke hans lem mod min bagdel. Han fortæller mig at jeg skal slappe af. Jeg bliver helt tom indeni. Jeg fryser (bliver lammet). Han spreder mine balder med stærke hænder. Han penetrere mig bagi. Presser hans stive lem op i mig. Det er helt sort indeni mig. Jeg kan høre mig selv skrige og skubbe ham væk. Han bliver ved med at presse sig ind i mig. Jeg kan høre hans tunge åndedræt over mig. Kan mærke hans svedige krop over mig. Jeg føler at jeg er helt død indeni. Bliver helt sort. Han kommer indeni mig. Derefter trækker han sig ud. Han går ud af værelset og jeg ligger bare der. Helt tom og sort i sindet. Kan høre ham komme ind igen. Han lægger sig over i hans egen seng. Føler ikke jeg kan trække vejret. Bliver helt tom indeni. Kan føle kvælningsfornemmelser som om løkken af galgen sidder stramt om halsen. Fortæller mig selv igen og igen at det ikke er sket.

Jeg lægger hændelsen bag ved vægge der ikke kan brydes ned. Jeg ved selv at jeg ikke må have det godt. Hver gang det går godt, skal jeg nok sørge for at noget går galt. Mine forældre forstår det ikke. De sender mig til flere psykologer men ingen af dem får mine vægge til at bryde ned. Har fortalt mig selv i flere år at det ikke er sket. Der var INGEN der opdagede det. Jeg levede jo et ”normalt” liv, gik i skole, spillede klaver og accordeon, havde venner og familie jeg holder af den dag i dag. Jeg var bare en normal dreng, med en kæmpe ubehagelig hemmelighed gemt inde i mig selv.

Jeg var bange for at folk (min familie, venner, skolekammerater og kollegaer) ikke ville tage mig seriøs. Bange for at de ville bebrejde mig for: Hvorfor jeg ikke var kommet ud med det før. Hvorfor jeg ikke havde meldt det. Osv.

Jeg kan huske fra min gymnasietid at jeg blev væk, nogle gange i flere dage. Jeg måtte jo ”ikke have det godt”, det var i hvert fald den følelse jeg havde inderst inde. Jeg droppede aftaler uden at melde afbud, jeg mistede skolekammerater pga dette, hvilket beviste at jeg ikke var en god person. Jeg lod være med at lave lektier, da det beviste at jeg jo ”bare” var en dum teenager. Alt imens jeg inderst inde beviste overfor mig selv at jeg ikke måtte have det godt.

Flere år går efter gymnasiet og efter først at have taget Social- og sundhedshjælper uddannelsen i 1999 og derefter Social- og sundhedsassistent uddannelsen 2003-2005, får jeg et arbejde som aftenvagt i Hjemmeplejen på Bispebjerg/Nørrebro i 2010.

Jeg tager kontakt til Center for Seksuelt Misbrugte i 2015 og kommer til nogen introduktionsmøder, hvor jeg og andre der også har været udsat for traumer i deres barndom bliver undervist i PTSD, Dissociation, Konflikt-trekanten m.m.

Herefter begynder jeg at snakke med en psykolog i 2017 og får åbnet op for det rigtige overgreb.

Snakker om det, hvor angsten bryder helt ud. Har lyst til at flygte ud af rummet. Lyst til at flygte væk. Får igen kvælningsfornemmelser da jeg snakker om det i detaljer. Men kæmper mig igennem det, ved min psykologs hjælp. Tårerne triller ned af kinderne. Men en ting har jeg lært: Kig op og smil. Selvom det kan være svært, især når angsten og tankerne om voldtægten kommer som film hen over nethinden.

Efter næsten 30 år, får jeg anmeldt voldtægten til politiet. En voldtægt bliver aldrig for gammel.

Endelig er jeg FRI.

Jeg kender til nogle tilfælde at piger/kvinder har været udsat for seksuelt misbrug i deres barndom, men kun en anden mand som har været udsat for dette.

Dog ved jeg i dag at der er flere mænd og kvinder der har været udsat for seksuel misbrug i deres barndom, end man lige går og tænker på i hverdagen.

Min oplevelse er, at når man fortæller noget så barskt om sig selv, hvor man er blevet seksuelt misbrugt, så er folk ikke andet end støttende overfor dig. De tror på det du siger, så du skal ikke være nærvøs for, om du vil blive taget seriøst.

Voksne som er blevet Seksuelt Misbrugt som børn, er et ekstremt seriøst emne.

Hvorfor skriver jeg det så her i dag 2018, på så offentligt en hjemmeside?

Fordi jeg håber at bryde et tabu, og så andre i samme situation kan se, at jeg har klaret mig igennem helvedet og har det godt den dag i dag. Andre som jeg kan også komme til at have det godt, hvis de ikke allerede har bearbejdet det. De er ikke alene om deres oplevelser. Vi er desværre flere, der har oplevet at blive misbrugt.

Mænd og Kvinder. Drenge og Piger.

Jeg håber mit budskab vil komme ud til så mange som muligt, og at det måske vil give andre modet til at få gjort noget ved problemet. Du er velkommen til at dele min historie videre og kan enten kommenterer via min gæstebog her på siden eller skrive en kommentar på Facebook - da historien der ligger som offentlig, så alle kan se den og dele den videre. Lad os gøre en ende på tabuet...